Vi ser nærmere på de mange falske webshops, der florerer i betalte annoncer på Facebook. Marcel har set en annonce for en bluetoothhøjttaler med en besparelse på 99 procent. Hvorfor gør Meta ikke mere? Vi diskuterer også et blogindlæg fra Meta-chef Nick Clegg, som revser EU's strenge tech-lovgivning. Ifølge ham har den betydet, at Europa har misset AI-toget, som nu kun stopper i Kina og USA. Og så får vi besøg af gruppen Efterklang, der diskuterer, om der overhovedet bliver brug for ægte menneske-musik, hvis AI-genereret musik snart både kan røre os og lyde godt. Efterklang spiller også et helt menneskeskabt og akustisk nummer eksklusivt for Prompts lyttere. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, tech-korrespondent.